Over 200 turistgrupper, virksomheder, foreninger og private har været på tur i Ørestad og København med Mira M. Cordsen, der er stifter af Experience Ørestad og Experience Copenhagen
Se min smukke Ørestadsvideo fra 2020, som jeg har produceret i samarbejde med Wonderful Copenhagen og få en smagsprøve på, hvad du kan opleve på mine guidede ture i Ørestad. Videoen er filmet af lokale Jeffrey Hunter Communications.

Hvad er Experience Ørestad? Få en smagsprøve her:
Experience Ørestad tilbyder byvandringer, foredrag, præsentationer og oplevelsesdesign om urbane tendenser, bæredygtig arkitektur, byudvikling og byliv i Ørestad og København.

Hvad oplever du på en byvandring med Experience Ørestad?

På mine byvandringer i Ørestad fortæller jeg om det helt særlige forhold, der er imellem den nye arkitektur, naturen og beboerne i Ørestad. Vi bevæger os rundt om kendte bygningsværker som Bjarke Ingels' VM bygningerne, Bjerget, Lundgaard og Tranbergs Tietgenkollegiet, Ørestad Gymnasium, 3XN's Bella Sky, Ørestad Skole, Stævnen, Royal Arena, UN17 Village, Ressourcerækkerne, Upcycle Studios, DR’s Koncertsal og Bjarke Ingels’ 8tallet. 8tallet har en unik beliggenhed dør om dør med Kalvebod fælled. Kalvebod fælled er et kæmpe naturområde med store vider, lys og et rigt naturliv. Ingen andre steder i Europa findes et naturområde af den størrelse så tæt på en metropol.

Jeg fortæller lokale historier om mennesker, natur og nye boligformer i Ørestad. Hvem bosætter sig i Ørestad og hvorfor, og hvad synes de om Københavns nye bydel? Jeg fortæller om grønne bytrends, bæredygtig arkitektur og om Ørestads fremtidige byudviklingsplaner. Vi kigger også på og taler om Ørestads byrum, - hvad er det gode byrum egentlig?

Kom med og kom tæt på livet i Ørestad!

Bedste Ørestadshilsner

Mira M. Cordsen - stifter af Experience Ørestad